Projektledelse

Media conservator har erfaring med ompakning, flytning og udformning af bevaringsplaner for samlinger af fotografier, bøger og kunst fra både ind- og udland. I er sikret en forbedring af opbevaringsforhold for jeres kunst, breve, fotografier og arkivalier. Opgaven formes så det passer jeres budget, mål og størrelse af samling. Ofte kan man udføre store forbedringer med få midler.

Eksempler på projektledelsesopgaver

  • Rapport over opbevaring, mulig langtidsbevaring eller flytning af jeres samling.
  • Organisering af flytning og oprydning, fx ved vandskade.
  • Forbedring af indpakningsmaterialer og opbevaringsforhold.
  • Udførelse af selve pakning af genstande i syrefri, museumsgodkendte materialer.
 

Metode

Opstart

Jeres krav fastlægges.
Gennemgang af samling eller enkelte genstande.
Rapport indeholder:
Tilstandsvurdering, Opbevaringsforhold,
Mulige forbedringer.

Analyse

Valg af metode.
Analyse af samling eller genstand.

Beregning af materialeomkostninger og
indkøb af materialer.

Udførelse

Konservering
Restaurering
Digitalisering
Ompakning
Flytning

Levering

Condition Assessment Rapport
Levering af 
færdigrestaureret værk,
digitaliserede,
registrerede værker

 

Eksempler på projekter

LOUISIANA_LOGO_UDG_4.jpg

Louisiana - Videobevaringsprojekt

En række værker i Louisianas egen kunstsamling består af lyd og billede. For at kunne vise dem i udstillingerne, skal teknikken fungere og indtrykket skal være som kunsteren oprindeligt havde tænkt. Det kan være en udfordring hvis formaterne er blevet forældet eller kvaliteten er dårlig. Ved at gennemgå alle video og audioformater, kontakte kunsterne, dokumentere tekniske krav og muligheder er alle videoværker snart digitaliseret og bevaret så man kan vise dem mange år frem.  


DTU - Arkiv

Rengøring og scanning af glasnegativer og glaslanternedias fra DTU's arkiver. For at synliggøre både historiske undervisningsformer, samt tidligere professorers arbejde indenfor brobygning skulle dele af DTU's samling af glaslanterne dias digitaliseres og gøres tilgængelige. Glaslanternedias er blevet lavet og brugt til undervisningen indenfor mange fagområder, men i dette tilfælde var det altså brobygning der var i fokus. 

Det blev prioriteret at spare på indpakningsmaterialer og i stedet fokusere på at få fotografierne til at tage sig så godt ud som muligt i digitaliseret form. Hvert fotografi blev renset inden digialisering og derefter blev filerne efterbehandlet. 


NederlandsFotomuseum-2.jpg

Nederlands Fotomuseum

Flytning og ompakning af fotosamling i Holland. Nederlands Fotomuseum i Rotterdam skulle i 2012 overtage en stor samling fotografier fra Wereld Museum. Igennem tiden var alle fotografier sat ind i passepartouter i syreholdigt materiale og med tape.

For at spare plads og bevare billederne bedre, blev samtlige fotografier udtaget af de gamle passepartouter, tapen fjernet og derefter pakket i nye, syrefri æsker efter størrelse.


IMG_3228.JPG

Det Kongelige Bibliotek

Et projekt omfattede ompakning af en samling glasnegativer, der oprindelig var taget af forestillinger på det Kongelige Teater. Alle æsker skulle registreres og negativerne renses og pakkes i fireflapkuverter og nye æsker.

Et andet projekt gik ud på at pakke luftfotografier taget af Sylvest Jensen, af blandt andet Danske herregårde. Disse cellulosenitratnegativer var i varierende grad nedbrudte, så for hvert enkelt billede blev en tilstand og et nummer registreret for at de mest nedbrudte senere kunne blive digitaliseret. Alle fotografier blev efterfølgende opbevaret på køl, pga. cellulosenitratens brandfarlige sammensætning. Læs mere om Sylvest Jensen her...